Guide i to spor
Personlig assistent – ordningerne og jobbet
Personlig assistent kan betyde ordningerne (personlig assistance i job, BPA) eller jobbet som PA, EA og virtuel assistent. Overblik og guides.
Spor 1
Ordningerne
Personlig assistance i job og uddannelse, BPA og hjælperordninger – og reglerne bag.
- Personlig assistance i job Hvad personlig assistance i job og uddannelse er, hvem ordningen omfatter, hvordan timer og refusion til virksomheden fungerer, og hvor loven står.
- Ansøgning og tilskud Sådan ansøges om personlig assistance via jobcentret, hvad en bevilling indeholder, og hvordan anmodning om udbetaling af tilskud sker hvert kvartal.
- Ved ADHD Hvordan en psykisk funktionsnedsættelse som ADHD kan indgå, når personlig assistance i job og uddannelse vurderes. Generel gennemgang af reglerne.
- BPA BPA-ordning forklaret: hvem ordningen er tænkt til, rollerne som arbejdsleder og arbejdsgiver, og hvordan kommunen vurderer og udmåler hjælpen.
- Handicaphjælper Hvad laver en handicaphjælper i en BPA- eller hjælperordning? Opgaver, vagter, ansættelse og veje ind, bl.a. SOSU-uddannelsen for voksne.
- Lovgrundlag og begreber De love, personlig assistance bygger på: kompensationsloven og serviceloven, efterfulgt af en begrebsliste A–Å med BPA, bevilling, refusion m.fl.
Spor 2
Jobbet
Assistentjobbet som fag: opgaver, titler, løn og vilkår, uddannelse og arbejde på afstand.
- Jobbet som PA Hvad laver en personlig assistent (PA) for en leder? Overblik over opgaver, kompetencer, arbejdsforhold og de typiske veje ind i jobbet.
- EA, PA og sekretær Forskellen på executive assistant (EA), personlig assistent (PA) og direktionssekretær: opgaver, ansvar og hvordan titlerne bruges i praksis.
- Løn og vilkår Hvad påvirker lønnen for en personlig assistent, sekretær eller kontorassistent? Overenskomst, individuel løn, vilkår og hvor man finder lønstatistik.
- Uddannelse Veje ind i assistentjobbet: kontoruddannelse, uddannelse som voksen (euv), akademiuddannelse og AMU-kurser. Overblik over adgang og forløb.
- Kontorassistent Hvad er en piccoline, og hvad laver en kontorassistent? Opgaver, uddannelsesveje og muligheder for kontorarbejde med og uden uddannelse.
- Virtuel assistent Hvad er en virtuel assistent (VA)? Opgaver, samarbejdsformer og hvad der gælder om aftaler, fortrolighed og persondata.
Ordene »personlig assistent« bruges om to forskellige ting, og de bliver let blandet sammen:
- Ordningerne. Personlig assistance til personer med varig funktionsnedsættelse i job og uddannelse samt BPA og andre hjælperordninger efter serviceloven.
- Jobbet. Arbejdet som personlig assistent (PA), executive assistant (EA), kontorassistent eller virtuel assistent.
Siden er et udgangspunkt for begge spor med links til de enkelte guider. Indholdet er generelt og beskrivende. Konkrete sager afgøres af kommunen, og lovteksten findes på retsinformation.dk.
Overblik: tre ting, der ligner hinanden
| Begreb | Hvad det er | Hvor oplysningerne findes |
|---|---|---|
| Personlig assistance i job og uddannelse | Støtte til arbejdsfunktioner, som en person med varig funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Lovgrundlaget er loven om kompensation til handicappede i erhverv m.v. | Kommunen og borger.dk |
| BPA og hjælperordninger | Borgerstyret personlig assistance i hverdagen for personer med et omfattende hjælpebehov. Reglerne står i serviceloven. | Kommunen og borger.dk |
| Assistentjob (PA, EA, kontorassistent, virtuel assistent) | Erhverv med administrativ og praktisk støtte til ledere, kolleger eller virksomheder. | Ansættelsesaftale og overenskomst, og virk.dk for selvstændige |
Sporet om ordningerne
- Personlig assistance i job og uddannelse: hvad ordningen dækker, og hvem der er omfattet.
- Ansøgning om personlig assistance: ansøgning, bevilling og tilskud.
- Personlig assistance ved ADHD og psykisk funktionsnedsættelse: støttemuligheder i job og uddannelse.
- BPA-ordningen: borgerstyret personlig assistance, rollerne og kommunens udmåling.
- Job som handicaphjælper: arbejdet i en hjælperordning og de uddannelsesveje, der ligger tæt på.
- Lovgrundlag og begreber: en begrebsliste fra A til Å.
Sporet om jobbet
- Jobbet som personlig assistent: opgaver og kompetencer.
- Executive assistant, PA og direktionssekretær: forskellene mellem titlerne.
- Løn og ansættelsesvilkår: hvad lønnen afhænger af.
- Uddannelse og kurser: veje ind i assistentjobbet.
- Kontorassistent og piccoline: opgaver og vej ind.
- Virtuel assistent: freelance-assistance på afstand.
Hvad betyder personlig assistance?
Som ordning er personlig assistance en støtte på arbejdspladsen eller uddannelsen. Ifølge borger.dk dækker den de arbejdsfunktioner, som en person på grund af sin funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Assistancen kan bestå af praktisk bistand, tolkning, fx en tegnsprogstolk, eller personlig støtte. Assistenten kan være en person, der er ansat eller skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.
Hvor mange timer der er behov for, vurderer kommunen konkret. Guiden om personlig assistance i job og uddannelse går tættere på ordningen.
Hvem ordningen i job og uddannelse handler om
Borger.dk beskriver ordningen som rettet mod personer med en varig funktionsnedsættelse, der giver barrierer i jobbet. Den omfatter:
- ansatte på almindelige vilkår, i fleksjob eller med løntilskud
- selvstændige
- ledige i et kommunalt forløb, fx virksomhedspraktik
Funktionsnedsættelsen må ikke være uforenelig med erhvervet. Assistance kan også gives til efter- og videreuddannelse, men kun hvis man ikke er berettiget til specialpædagogisk støtte. Om betingelserne er opfyldt i den enkelte sag, afgør kommunen.
Kompensation i job og uddannelse
Hvad er handicapkompenserende ydelser?
Udtrykket dækker støtte, der skal kompensere for følgerne af en funktionsnedsættelse. Under overskriften »Uddannelse, job og handicap« nævner borger.dk blandt andet hjælpemidler til job, mentorstøtte, løntilskud til nyuddannede med handicap, fortrinsadgang til job og personlig assistance.
Hvad er formålet med loven om kompensation til handicappede i erhverv?
Loven om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er ifølge borger.dk lovgrundlaget for personlig assistance til job. Borger.dk beskriver ordningens sigte som støtte til de arbejdsfunktioner, en varig funktionsnedsættelse gør svære at udføre selv. Lovens egen formålsbeskrivelse og bestemmelser kan læses på retsinformation.dk. Begreberne er samlet i lovgrundlag og begreber A–Å.
Tilskud til personlig assistance og ansøgning
Ansøgning, blanket og Digital Post
Borger.dk oplyser, at man søger gennem sin kommune. Kommunen oplyser, om ansøgningsblanketten udfyldes digitalt, og om dokumenter kan sendes som Digital Post. Mere om forløbet står under ansøgning om personlig assistance.
Bevilling og tilskud
Når kommunen har truffet afgørelse om bevilling, skal der anmodes om udbetaling af tilskud. Virk.dk beskriver en digital anmodning, som sendes senest efter udløbet af hvert kvartal. Tilskuddet knytter sig til assistentens løn eller rejseudgifter, og jobcentret udbetaler det. I daglig tale kaldes udbetalingen også refusion.
Satser
Satserne for tilskud ændres med jævne mellemrum, og derfor er der ingen beløb på siden. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) offentliggør satserne, og kommunen eller jobcentret oplyser den gældende sats.
Klage
Afgørelser kan påklages. Borger.dk angiver en klagefrist på fire uger. Klagen sendes til kommunen, og fastholder kommunen afgørelsen, går sagen videre til Ankestyrelsen.
Støtte ved ADHD og psykisk funktionsnedsættelse
Spørgsmålet om personlig assistent ved ADHD handler om støttemuligheder i job og uddannelse, ikke om diagnose. Spørgsmål om diagnose hører hjemme hos lægen.
BPA og hjælperordninger
BPA står for borgerstyret personlig assistance. Ifølge borger.dk gør ordningen det muligt for borgeren selv at ansætte sine assistenter. Den bygger på serviceloven og er en anden ordning end personlig assistance i job, selv om navnene ligner hinanden. Guiden om BPA-ordningen beskriver rollerne som arbejdsleder og arbejdsgiver og kommunens udmåling. Arbejdet som hjælper i sådan en ordning er samlet under handicaphjælper.
Personlig assistent som job
Som jobtitel dækker »personlig assistent« typisk arbejde, hvor en medarbejder aflaster en leder eller et team med kalender, mail, rejser og andre praktiske og administrative opgaver. Titlerne varierer: forskellen på EA, PA og direktionssekretær er forklaret for sig, og det samme gælder kontorassistent og piccoline. Lønnen afhænger af stillingen, aftalen og en eventuel overenskomst, se løn og vilkår. De uddannelser og kurser, der er relevante, står under uddannelse. En virtuel assistent arbejder i modsætning til en fastansat medarbejder typisk som selvstændig og på afstand, se virtuel assistent.
Spørgsmål og svar
Hvad betyder personlig assistance?
I ordningerne er personlig assistance en støtte til de arbejdsfunktioner, som en person med varig funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Ifølge borger.dk kan den bestå af praktisk bistand, tolkning eller personlig støtte. Kommunen vurderer behovet konkret.
Hvad laver en personlig assistent?
Det afhænger af betydningen. Som job handler det typisk om at aflaste en leder eller et team med praktiske og administrative opgaver. I ordningerne er det assistenten, der udfører de arbejdsopgaver, som en person med funktionsnedsættelse har brug for hjælp til.
Hvornår kan man få personlig assistance?
Borger.dk beskriver ordningen som rettet mod personer med en varig funktionsnedsættelse, der giver barrierer i jobbet, og funktionsnedsættelsen må ikke være uforenelig med erhvervet. Om en konkret person opfylder betingelserne, afgør kommunen.
Hvordan ansøger man om personlig assistance?
Ansøgningen går gennem kommunen, som vurderer, om betingelserne er opfyldt. Kommunen oplyser, hvilken blanket eller selvbetjening der bruges, og om dokumenter kan sendes som Digital Post.
Hvad får en personlig assistent i løn?
Lønnen afhænger af stillingen, ansættelsesaftalen, en eventuel overenskomst og erfaring. Der nævnes derfor ingen beløb her; guiden om løn og vilkår beskriver de faktorer, der har betydning.
Kilder
Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.
Regler, satser og vilkår ændres løbende. Spørgsmål om en konkret sag hører hjemme hos kommunen, jobcentret eller arbejdsgiveren.