Gå til indholdet

En guide til personlig assistance, BPA og jobbet som assistent

Spor 2 · Jobbet 3 af 6

Løn og ansættelsesvilkår for assistenter

Hvad påvirker lønnen for en personlig assistent, sekretær eller kontorassistent? Overenskomst, individuel løn, vilkår og hvor man finder lønstatistik.

Udgivet

Der findes ikke ét lønniveau for en personlig assistent, en sekretær eller en kontorassistent. Lønnen afhænger af stillingen og arbejdspladsen og er enten fastsat gennem en overenskomst eller aftalt individuelt. Siden gennemgår, hvad der påvirker lønnen, og hvor man finder lønstatistik.

Der er bevidst ikke nævnt beløb, timelønninger eller procentsatser. Niveauerne ændrer sig, og tal fra én kilde kan ikke uden videre overføres til en anden stilling. Gældende tal står i overenskomster, ansættelsesaftaler og den officielle statistik.

Personlig assistent løn: hvad påvirker lønnen?

Danmarks Statistik opgør løn efter en række forhold, og de samme forhold går igen, når lønnen for en assistent fastsættes:

  • Ansvar og indhold: hvor selvstændigt arbejdet er, og om stillingen rummer ledelse af andre, økonomi- eller projektansvar. En personlig assistent for en direktør har et andet ansvarsområde end en kontorassistent på et fælles kontor.
  • Erfaring og anciennitet: hvor længe man har haft lignende opgaver, og hvor længe man har været ansat.
  • Uddannelse og kurser: en formel uddannelse eller relevant videreuddannelse. Mulighederne er beskrevet under uddannelse og kurser.
  • Branche og sektor: Danmarks Statistik opgør lønniveauet for stat, regioner, kommuner og private virksomheder hver for sig, og lønspredningen opgøres efter branche.
  • Region: Danmarks Statistik opgør lønniveauet efter region.
  • Alder: lønstrukturen kan opdeles efter alder.
  • Overenskomst eller individuel aftale: se næste afsnit.
  • Tillæg og øvrige vilkår: løn består af mere end grundlønnen. Statistikken skelner fx mellem basisfortjeneste, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger og pension.

Overenskomst eller individuel løn

En overenskomst er en kollektiv aftale, typisk mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforbund. Den kan også indgås lokalt mellem en virksomhed og en lokal fagforeningsafdeling. Aftalen gælder også andre ansatte i samme faggruppe hos de arbejdsgivere, der har tegnet den. Da Danmark ikke har en generel lønmodtagerlov, er overenskomster ofte afgørende for, hvilke vilkår der gælder.

Stilling med overenskomst Stilling med individuel aftale
Hvem fastlægger vilkårene? Parterne på arbejdsmarkedet i en kollektiv aftale Medarbejder og arbejdsgiver i ansættelsesaftalen
Hvad kan være fastlagt? Fx mindsteløn, pensionsbidrag, ugentlig arbejdstid, betaling for overarbejde og opsigelsesvarsel Det, der er aftalt, inden for lovens rammer
Hvor står vilkårene? I overenskomsten og i ansættelsesaftalen I ansættelsesaftalen

Hvilken af de to former en stilling hører under, fremgår af stillingsopslaget eller ansættelsesaftalen.

Funktionærloven

Kontorarbejde er et kerneområde i funktionærloven, som også dækker bl.a. handel og lagerekspedition. Loven giver rettigheder om opsigelse, opsigelsesvarsel og løn under sygdom. Varslerne afhænger af anciennitet. Loven gælder kun, hvis medarbejderen i gennemsnit arbejder mindst otte timer om ugen og er underlagt arbejdsgiverens instruktion, og derfor er fx administrerende direktører normalt ikke omfattet. Om en konkret ansættelse er omfattet, afgør loven og de faktiske forhold i ansættelsen. Spørgsmål om en enkelt ansættelse hører hjemme hos en rådgiver, og et overblik over reglerne findes på virk.dk og borger.dk.

Lønstatistik: hvor finder man tal?

Danmarks Statistik har flere lønstatistikker, som er offentligt tilgængelige i Statistikbanken:

  • Lønudvikling opgjort for sektorer og brancher
  • Lønniveau efter region, opgjort som gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste
  • Lønniveau efter sektor, også med lønkomponenter som genetillæg og pension
  • Lønspredning efter branche, hvor timefortjenesten fordeles i kvartiler og median
  • Lønstruktur, hvor fortjenesten kan opdeles efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), region, branche og alder

Statistikken viser gennemsnit og fordelinger for grupper og siger ikke noget om, hvad en bestemt person får. Den kan bruges til at se, hvilke forhold der hænger sammen med lønniveauet, og hvor stor spredningen er. Overenskomsterne viser de aftalte minimumsvilkår for de områder, de dækker.

Timeløn for en personlig assistent

Om en stilling er månedslønnet eller timelønnet fremgår af ansættelsesaftalen eller overenskomsten. For timelønnede og månedslønnede kan reglerne om ferie være forskellige, se nedenfor.

Hvis spørgsmålet i stedet handler om personlig assistance som støtteordning for personer med funktionsnedsættelse, gælder der egne satser. De følger en overenskomstbestemt timeløn og ændrer sig derfor over tid. Kommunen eller jobcentret oplyser den gældende sats. Ordningen er beskrevet under ansøgning og tilskud. Løn og vilkår for en handicaphjælper i en hjælperordning er omtalt på siden om job som handicaphjælper.

Personlig assistent for direktør: løn og ansvar

Stillinger tæt på ledelsen følger de samme principper som andre assistentjobs. Ansvar, fortrolighed og selvstændighed kan indgå i lønfastsættelsen, men der er ikke nogen fast skala. Stillingsopslaget og ansættelsesaftalen viser, hvordan lønnen er sammensat. Opgaver og kompetencer for denne type stilling er beskrevet under jobbet som personlig assistent og på siden om executive assistant, PA og direktionssekretær.

Andre vilkår i ansættelsen

Ansættelsesaftale og ansættelsesbevis

De centrale vilkår, fx løn, arbejdstid og opsigelsesvarsel, aftales og beskrives typisk skriftligt i en ansættelsesaftale eller et ansættelsesbevis. Reglerne om skriftlig information om ansættelsesvilkår findes i lovgivningen og er ændret over tid. Virk.dk og borger.dk giver overblik over gældende regler.

Arbejdstid

Normal ugentlig arbejdstid er typisk fastlagt i overenskomsten eller ansættelsesaftalen. I assistentjobs tæt på ledelsen kan der være behov for fleksibilitet, fx ved rejser eller møder uden for normal arbejdstid. Hvordan det håndteres, fremgår typisk af aftalen.

Ferie

Ifølge borger.dk optjener lønmodtagere ferie månedligt, så et helt ansættelsesår giver ret til fem ugers ferie. Om ferien holdes med løn eller med feriepenge afhænger bl.a. af, om man er månedslønnet eller timelønnet. Overenskomster kan fastsætte vilkår ud over lovens.

Opsigelse og pension

Opsigelsesvarsler følger funktionærloven, overenskomsten eller ansættelsesaftalen. En overenskomst kan også regulere bidrag til arbejdsmarkedspension.

Andre assistenttitler

Ordet assistent bruges i mange fag, fx i SOSU-området og i servicefag. Uddannelse, overenskomst og løn er forskellige, så tal for én type assistent kan ikke bruges om en anden. Det gælder også for ordet personlig assistent, som både betegner et kontorjob og en støtteordning. Den anden betydning beskrives under personlig assistance i job og uddannelse og BPA.

Gå tilbage til forsiden om personlig assistent for oversigten over hele emnet.

Spørgsmål og svar

Hvad er timelønnen for en personlig assistent?

Der er ikke én timeløn. Den afhænger af stillingen, erfaring, branche og overenskomst, og om stillingen er månedslønnet eller timelønnet. Danmarks Statistik offentliggør lønniveau og lønstruktur, og den gældende overenskomst eller ansættelsesaftale viser, hvad der gælder i en konkret stilling.

Hvad får en ufaglært serviceassistent i løn?

Løn for en jobtitel afhænger af arbejdsstedets overenskomst, stillingens indhold og erfaring. Titlen alene giver ikke ét lønniveau, og tal for én type assistent kan ikke overføres til en anden.

Hvad er lønniveauet for en teamleder?

Lønnen for ledende stillinger afhænger bl.a. af ledelsesansvar, antal medarbejdere, branche og overenskomst. Danmarks Statistik kan opdele lønstrukturen efter arbejdsfunktion, branche, region og uddannelse.

Er en bestemt månedsløn en god løn?

Om en løn er rimelig, afhænger af stillingens indhold, erfaring, branche og region. Et sammenligningsgrundlag kan hentes i lønstatistik for samme type stilling og i den overenskomst, der gælder på arbejdspladsen.

Kilder

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.

Regler, satser og vilkår ændres løbende. Spørgsmål om en konkret sag hører hjemme hos kommunen, jobcentret eller arbejdsgiveren.