Lovgrundlag og begreber A–Å

Personlig assistance i job og uddannelse bygger på lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kompensationsloven. Hjælp i hverdagen, herunder BPA, bygger på lov om social service, serviceloven. Klage og krav til sagens oplysning følger bl.a. retssikkerhedsloven, og FN’s handicapkonvention udgør en overordnet ramme. Siden gennemgår lovene kort og slutter med en begrebsliste A–Å.

Selve ordningerne er beskrevet på siderne om personlig assistance i job og uddannelse, ansøgning om personlig assistance og personlig assistent ADHD. Forsiden om personlig assistent giver overblik over hele emnet.

Loven om handicap i Danmark: flere love spiller sammen

Reglerne, der er relevante for personlig assistance, findes i flere love:

Lov	Regulerer bl.a.	Hvem afgør
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsloven)	Personlig assistance i job og uddannelse, fortrinsadgang, hjælpemidler i job, opkvalificering og løntilskud til nyuddannede	Jobcentret
Lov om social service (serviceloven)	Hjælp i hverdagen, bl.a. BPA (§§ 95-96) og hjælpemidler (§ 112)	Kommunen
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats	Bl.a. fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik, som personlig assistance kan knytte sig til	Jobcentret
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område	Bl.a. klageregler og krav om, at en sag er tilstrækkeligt oplyst	Ankestyrelsen og kommunen

Gennemgangen her bygger på lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, bekendtgørelse nr. 1174 af 25. november 2019 og vejledning nr. 9615 af 9. september 2020. Lovene ændres fra tid til anden. Den gældende ordlyd findes på retsinformation.dk, og jobcentret eller kommunen kan oplyse, hvordan reglerne anvendes i en konkret sag.

Kompensationsloven

Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse, så de får samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Den omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation. Loven er fra 1998 og trådte i kraft 1. juni 1998.

Ifølge vejledningen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) giver loven bl.a. mulighed for:

• tilskud til personlig assistance i job og under efter- og videreuddannelse
• fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel
• tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse
• hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger
• løntilskud til nyuddannede personer med handicap

Jobcentret administrerer ordningerne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse, fx om ansøgning, timer, tilskud og udbetaling. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud til personlig assistance, hjælpemidler og opkvalificering. Klage over afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Serviceloven

Første udgave af serviceloven blev vedtaget i 1998, da loven sammen med retssikkerhedsloven og aktivloven afløste bistandsloven. Den revideres typisk flere gange om året.

For personlig assistance er serviceloven vigtig, fordi den dækker hjælp i hverdagen. Vejledningen til kompensationsloven beskriver, at reglerne i servicelovens §§ 95 og 96 anvendes ved et generelt behov for hjælp til dagligdagens gøremål, og at hjælpemidler uden tilknytning til et bestemt erhverv kan bevilges efter § 112. Borger.dk beskriver BPA som en ordning efter §§ 95 og 96, hvor kommunen yder tilskud til hjælpere.

Forholdet mellem de to love er, at bistand i forbindelse med arbejdet hører under kompensationsloven, mens hjælp til dagligdagens gøremål uden for arbejdet hører under serviceloven, fx BPA. Opgaverne kan varetages af samme person, hvis det er praktisk muligt. Se BPA og job som handicaphjælper.

Hvornår er man handicappet?

Kompensationsloven bygger på et handicapbegreb, der skiller funktionsnedsættelse og handicap ad. En funktionsnedsættelse behøver ikke at være et handicap, men et handicap opstår, når en funktionsnedsættelse medfører barrierer i mødet med omgivelserne, fx på en arbejdsplads. Funktionsnedsættelsen skal være langvarig. Det betyder, at den ikke er begrænset til en bestemt periode. Vejledningen angiver ingen minimumslængde, fordi det er en konkret vurdering.

For personlig assistance gælder et skærpet krav: funktionsnedsættelsen skal være både varig og betydelig, og der skal i det konkrete ansættelsesforhold være et behov for assistance.

Kompensationsprincippet

Kompensationsloven bygger ifølge vejledningen på princippet om arbejdsmæssig ligestilling gennem kompensation for de individuelle eller omgivelsesbestemte konsekvenser af en funktionsnedsættelse. Ordningerne skal udligne konsekvenserne, så personen har samme muligheder for erhvervsudøvelse, efteruddannelse og karriere som andre. Personlig assistance, hjælpemidler og opkvalificering er eksempler på sådan kompensation.

FN’s handicapkonvention som ramme

Danmark ratificerede FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap i 2009. Konventionen beskriver personer med handicap som personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Vejledningen peger på, at konventionen og kompensationsloven har samme forståelse af, at en funktionsnedsættelse er langvarig.

Begrebsliste A–Å

• Afgørelse. Myndighedens beslutning i en sag, fx en bevilling eller et afslag. Afgørelser efter kompensationsloven kan påklages.
• Ankestyrelsen. Klageinstans. Klager over afgørelser efter kompensationsloven går til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Ved BPA sendes klagen via kommunen til Ankestyrelsen, hvis kommunen fastholder afgørelsen.
• Arbejdsgiverbeføjelse. De rettigheder og pligter, der følger af at være arbejdsgiver: ansættelse og afskedigelse, kontrakter, løn, indberetning, pension og ferie samt arbejdsmiljø. I BPA kan borgeren selv være arbejdsgiver eller overføre rollen til en nærtstående, en forening eller en virksomhed.
• Arbejdsleder. Den, der planlægger og leder hjælperne i det daglige, fx vagtplaner, stillingsopslag, valg af hjælpere, oplæring og udviklingssamtaler. Borgeren skal som udgangspunkt kunne varetage rollen, også hvis arbejdsgiverrollen er overført. Kan borgeren ikke det, kan kommunen foreslå, at en nærtstående overtager (servicelovens § 95, stk. 3).
• Bevilling. Myndighedens afgørelse om at yde støtte med angivelse af omfang og periode. Personlig assistance i job kan bevilges for en bestemt periode eller indtil videre, og jobcentret tager senest efter et år stilling til, om bevillingen kan fortsætte. Virksomheden modtager og godkender bevillingen digitalt.
• BPA (borgerstyret personlig assistance). En hjælperordning efter serviceloven (§§ 95-96) for personer over 18 år med betydelig og varig funktionsnedsættelse og et omfattende hjælpebehov. Kommunen yder tilskud til hjælpere. Se BPA.
• Fortrinsadgang. Ordning i kompensationsloven: En person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få job på det almindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
• Funktionsnedsættelse. En nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx høretab eller ordblindhed. En funktionsnedsættelse behøver ikke at være et handicap.
• Handicap. I kompensationslovens forstand opstår et handicap, når en langvarig funktionsnedsættelse medfører barrierer i mødet med omgivelserne.
• Hjælpemidler. Tilskud efter kompensationsloven til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger og undervisningsmaterialer. Ydes til en person eller en virksomhed.
• Hjælperordning. En ordning, hvor en person med et hjælpebehov får hjælpere. BPA er en hjælperordning. Om arbejdet som hjælper, se job som handicaphjælper.
• Jobcentret. Den kommunale enhed, der administrerer ordningerne efter kompensationsloven og afgør ansøgninger om personlig assistance.
• Kompensationsloven. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fra 1998.
• Kompensationsprincippet. Princippet om at udligne konsekvenserne af en funktionsnedsættelse gennem kompensation, så personen får samme muligheder som andre.
• Personlig assistance. Tilskud til en assistent, som støtter en person med funktionsnedsættelse i de arbejdsfunktioner, vedkommende ikke selv kan udføre. Ydes i job og under uddannelse.
• Personlig assistent. Den, der yder assistancen. Ansættes i virksomheden på normale vilkår eller rekvireres efter aftale, og skal godkendes af den, der skal have assistance.
• Refusion. Bruges om to ting. Jobcentret refunderer virksomhedens lønandele, som tilskuddet omfatter. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud efter kompensationsloven.
• Retssikkerhedsloven. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kompensationsloven henviser til den ved klage, og den stiller krav om, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
• Serviceloven. Lov om social service. Rummer bl.a. reglerne om BPA (§§ 95-96) og hjælpemidler (§ 112).
• Tilskud. Offentlige penge til dækning af en udgift. Ved personlig assistance gives tilskuddet til virksomheden til aflønning af assistenten, ikke til personen med funktionsnedsættelsen.
• Tolkning. I stedet for en ansat assistent kan assistancen efter aftale med virksomheden rekvireres som tegnsprogs- eller skrivetolk.
• Uforeneligt erhverv. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Jobcentret ser på stillingens samlede indhold.
• Varig og betydelig funktionsnedsættelse. Lovens krav til personlig assistance. Varig betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er midlertidig og forbigående. Kravet er ikke i sig selv nok. Der skal også være et konkret behov for assistance i jobbet.
• Vikardækning og almindelig medhjælp. Assistancen må ikke have den karakter. Den kan fx ikke erstatte en medarbejder ved fravær eller dække arbejde, som ellers ville blive udført af en anden medarbejder.