BPA – borgerstyret personlig assistance

BPA står for borgerstyret personlig assistance. Ifølge borger.dk gør ordningen det muligt for borgeren selv at ansætte sine assistenter. Den findes i serviceloven, hvor borger.dk peger på §§ 95 og 96 som de centrale bestemmelser. Siden her gennemgår hovedtrækkene i en BPA-ordning generelt. En konkret sag afgøres af kommunen.

Hvad er en BPA-ordning?

BPA er en hjælperordning for personer med et omfattende hjælpebehov. Tanken er, at borgeren selv har styringen: hvem der hjælper, hvordan arbejdet planlægges, og hvordan hjælperne instrueres. Kommunens bevilling sætter rammen om ordningen.

Servicelovens § 95 handler om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, og § 96 handler om BPA. Borger.dk omtaler de to bestemmelser sammen, og begge går under betegnelsen hjælperordninger.

BPA er ikke det samme som personlig assistance i job og uddannelse. Den ordning er en støtte på arbejdspladsen eller uddannelsen og bygger på en anden lov, selv om ordene minder om hinanden. Forsiden om personlig assistent giver overblikket over begge dele.

Hvem er BPA tænkt til?

Ifølge borger.dk er ordningen normalt rettet mod:

• personer med en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og et omfattende hjælpebehov, eller et hjælpebehov, som personlig og praktisk hjælp i hjemmet ikke kan dække
• personer over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse, så ordningen kan fortsætte efter 67-årsalderen.
• personer, der kan fungere som arbejdsgiver, eller, hvis tilskuddet overføres til en nærtstående, en virksomhed eller en forening, som daglig leder eller arbejdsleder for hjælperne

Ansøgningen sendes til kommunen, som afgør, om ordningen kan bevilges.

Rollerne i en BPA-ordning

En BPA-ordning bygger på flere roller, som kan ligge hos forskellige parter.

Rolle	Hvad rollen indebærer
Borgeren	Modtager af hjælpen. Vælger selv, om vedkommende vil være arbejdsgiver, eller om arbejdsgiveransvaret skal overdrages.
Arbejdsleder	Leder det daglige arbejde: planlægger arbejdet sammen med hjælperne, laver jobbeskrivelse og jobopslag, udvælger hjælpere (herunder ansættelsessamtaler), står for oplæring og daglig instruktion og holder medarbejderudviklingssamtaler.
Arbejdsgiver	Ansætter og afskediger hjælpere, udsteder ansættelsesbeviser, udbetaler løn, indberetter skat, tegner lovpligtige forsikringer, håndterer ferie- og barselsfond og ATP og sørger for arbejdsmiljø.
Kommunen	Vurderer behovet, afgør bevillingen, udmåler hjælpen og udbetaler tilskuddet.
Hjælperen	Er ansat hos arbejdsgiveren og udfører arbejdet efter arbejdslederens instruktion. Se job som handicaphjælper.

Overdragelse af arbejdsgiveransvaret

Borgeren kan være sin egen arbejdsgiver, men kan også overdrage ansvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Udbetalingen sker i så fald til den part, der er arbejdsgiver. Borgeren skal stadig kunne fungere som arbejdsleder.

Borger.dk peger på, at det ved en overdragelse er vigtigt at kende prisen for ydelserne, at aftalen holder sig inden for de vilkår, kommunen har udmålt, og at kende opsigelsesvarslet. Der findes private aktører, som varetager opgaverne, og udbuddet varierer fra region til region.

Nærtstående som arbejdsgiver og arbejdsleder

Kommunen kan foreslå, at en nærtstående fungerer som arbejdsgiver og arbejdsleder, hvis den vurderer, at borgeren ikke selv kan varetage rollen. Borger.dk nævner som eksempler udviklingshæmning, hjerneskade og kognitive funktionsnedsættelser. Hjemlen er servicelovens § 95, stk. 3. Begge parter skal være enige, og kommunen skal især hos unge overveje, om løsningen giver mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

Sådan vurderer og udmåler kommunen hjælpen

Kommunen afgør, om ordningen bevilges, og hvor meget hjælp der udmåles. Borger.dk beskriver blandt andet disse hovedpunkter:

• Bevillingen skal vurderes individuelt og dække borgerens personlige hjælpebehov.
• Den skal gøre det muligt at ansætte og fastholde hjælpere, sikre passende faglige kvalifikationer og tage hensyn til behov i døgnet og ugen.
• Udmålingen sker på samme vilkår, uanset om borgeren selv er arbejdsgiver, eller om bevillingen er overført til en nærtstående, en forening eller en virksomhed.
• Borgeren skal hverken have personlige udgifter eller indtægter ved ordningen.
• Kommunen opstiller et budget for forudsete omkostninger. Visse udgifter betales efter regning, fx hjælperes sygdom, forsikringer og omkostninger til arbejdsmiljøregler.
• Tilskuddet udbetales månedsvis.

Der er ingen beløb eller satser på siden, fordi udmålingen afhænger af den enkelte bevilling.

Regnskab

Den, der har arbejdsgiveransvaret, skal årligt udarbejde et regnskab, som sammenholdes med budgettet, og et regnskab over udmålte og forbrugte timer. Penge til uforbrugte timer skal som hovedregel tilbagebetales. Efter aftale med kommunen kan midler overføres til det efterfølgende år, fx til ferie eller kurser.

Vagter og overenskomst

Det er en forudsætning for at få dispensation fra hviletidsbestemmelserne, at der betales løn efter overenskomst. Uden dispensation kan lange vagter som 16 eller 24 timer ikke bruges.

BPA og ledsageordning

Borger.dk omtaler ledsagelse efter § 97 som en særskilt ordning for 18–67-årige og peger på, at personer med større behov i stedet kan søge kommunen om BPA. En BPA efter § 95 kan kombineres med en ledsageordning efter § 97, mens ledsagelse ved BPA efter § 96 indgår i udmålingen.

Ændring, standsning og klage

Hvis kommunen nedsætter eller standser hjælpen, får borgeren i visse tilfælde mindst 14 ugers varsel, regnet fra kommunens afgørelse. Ved flytning fortsætter den gamle kommune udbetalingen, indtil den nye kommune har truffet en ny afgørelse.

Borger.dk angiver, at en klage sendes til kommunen inden fire uger. Fastholder kommunen afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

Læs videre

• Ansøgning om personlig assistance: ansøgning, bevilling og tilskud i job og uddannelse
• Personlig assistent ved ADHD: støtte i job og uddannelse ved psykisk funktionsnedsættelse
• Lovgrundlag og begreber A–Å
• Job som handicaphjælper