Personlig assistance ved ADHD og psykisk funktionsnedsættelse

Reglerne om personlig assistance bruger begrebet funktionsnedsættelse og nævner ikke bestemte diagnoser i selve lovteksten. I vejledningen til kompensationsloven nævnes ADHD som et eksempel på en psykisk funktionsnedsættelse, der kan indgå i personkredsen. Jobcentret ser på funktionsnedsættelsens varighed og på, hvad den betyder for arbejdsopgaverne i det konkrete job.

Siden beskriver reglerne generelt og vurderer ikke enkeltsager. Spørgsmål om diagnose hører hjemme hos egen læge, og spørgsmål om en konkret sag stilles til jobcentret i bopælskommunen.

ADHD som funktionsnedsættelse i lovens forstand

Kompensationsloven skelner mellem funktionsnedsættelse og handicap. En funktionsnedsættelse behøver ikke at være et handicap, men den kan blive det, hvis den medfører barrierer i mødet med omgivelserne, fx på en arbejdsplads.

For personlig assistance stiller loven kravet, at personen har en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og behov for særlig personlig bistand (§ 4). Varig betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er midlertidig og forbigående. Vejledningen nævner ADHD sammen med kognitive funktionsnedsættelser efter hjerneskade, sindslidelser og udviklingshæmning som eksempler på psykisk funktionsnedsættelse.

Når assistance ydes i forløb efter beskæftigelsesindsatsen, fremhæver vejledningen, at graden af den nedsatte funktionsevne og ikke en lægelig diagnose er afgørende. Jobcentret kan afgøre, om en funktionsnedsættelse giver mulighed for kompensation, uden at inddrage sagkyndige. Det er dog en forudsætning, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Støtte i arbejdet ved psykisk funktionsnedsættelse

Om et bestemt job kan varetages, afgøres i ordningen ud fra stillingens samlede indhold og personens konkrete funktionsnedsættelse. Personlig assistance er støtte til dele af arbejdet og ikke en overtagelse af det. Personen skal selv kunne udføre det væsentligste af stillingens indhold, men kan få hjælp til delopgaver. Det gælder også vidensarbejde. Her ser jobcentret på, om personen selv kan foretage de faglige vurderinger, som udgør indholdet i stillingen.

Vejledningen giver eksempler på, hvad en assistents opgaver kan bestå i ved en psykisk funktionsnedsættelse:

• at skabe overblik i arbejdsdagen, fx med en fælles liste over fordelingen af opgaver på daglige, ugentlige eller månedlige funktioner og en gennemgang af dagen ved arbejdstidens begyndelse
• at strukturere arbejdsopgaverne
• at give løbende hjælp til at mestre og træne nye, mindre arbejdsfunktioner
• at støtte personen i at indgå i arbejdspladsens sociale liv

Støtten har ikke til formål at udføre arbejdet for medarbejderen, men at hjælpe vedkommende med at mestre opgaverne. Ved en psykisk funktionsnedsættelse kan assistancen fx handle om overblik og struktur i arbejdsdagen. Om det er relevant i en konkret sag, vurderer jobcentret.

Assistancen må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Den kan derfor ikke erstatte personen ved fravær eller dække arbejde, som ellers ville blive udført af en anden medarbejder. Ændres stillingsindholdet væsentligt, skal personen underrette jobcentret.

Assistance forudsætter et konkret job, et forløb eller en uddannelse og ydes ikke til selve jobsøgningen. Om en funktionsnedsættelse og et bestemt erhverv er foreneligt, afgør jobcentret ud fra en konkret vurdering.

Støtte under uddannelse

Personlig assistance kan også komme på tale under efter- og videreuddannelse. Det gælder bl.a. beskæftigede, der uden for arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for erhvervet, og ledige i uddannelse eller i vejledning og opkvalificering. Reglerne gælder desuden personer i bl.a. jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidering, når assistancen er en nødvendig følge af forløbet eller af den nedsatte funktionsevne.

Vejledningen nævner som eksempel en funktionsnedsættelse, der gør, at personen ikke kan gennemføre et forløb om vejledning og opkvalificering uden hjælp til at strukturere opgaverne. Er personen berettiget til specialpædagogisk støtte efter lovgivningen om den pågældende uddannelse, gælder den støtte i stedet. Uddannelsesstedet og jobcentret kan oplyse, hvilke ordninger der findes på den enkelte uddannelse.

Tilskud og ansøgning

Tilskuddet gives til virksomheden til aflønning af en assistent og ikke som en ydelse til personen. Personen med funktionsnedsættelsen ansøger hos jobcentret i bopælskommunen. I ansøgningen oplyses bl.a. funktionsnedsættelsens art, de arbejdsfunktioner, der ønskes assistance til, antal timer og periode. Personen skal kunne give jobcentret tilstrækkelige oplysninger om funktionsnedsættelsen, om dens betydning for arbejdet og om, hvad der er behov for hjælp til. Med samtykke kan jobcentret indhente yderligere oplysninger, herunder lægelige oplysninger.

Hvordan ansøgning, bevilling og udbetaling forløber, står under ansøgning om personlig assistance. Hvad refusionen omfatter, og hvilke timer der kan bevilges, står under personlig assistance refusion. Jobcentret kan også oplyse om andre ordninger i beskæftigelsesindsatsen, fx hjælpemidler og mentorordning.

Hvis uddannelse til selve assistentjobbet er relevant, beskrives den under personlig assistent uddannelse.

Afgørelse, klage og videre henvisning

Jobcentret afgør ansøgningen. Klage over afgørelser efter kompensationsloven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og klagefristen er fire uger. Borger.dk beskriver ordningen og klageforløbet. Den gældende ordlyd findes på retsinformation.dk.

Spørgsmål om diagnose og forløb i det lægelige system hører hjemme hos egen læge. Spørgsmål om støtte i en konkret sag stilles til jobcentret.

De love og begreber, ordningen bygger på, er samlet under personlig assistance lovgivning.