Job som handicaphjælper i en hjælperordning

En handicaphjælper, også kaldet hjælper eller assistent, arbejder for en person med et omfattende hjælpebehov, typisk i en BPA-ordning eller en anden hjælperordning. Hjælperen er ansat hos den, der har arbejdsgiveransvaret: borgeren selv, en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Siden beskriver jobbet generelt og nævner hverken lønbeløb eller konkrete arbejdsgivere.

Typiske opgaver

Opgaverne følger borgerens behov og aftales med arbejdslederen. Typiske eksempler er:

• personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet
• ledsagelse i hverdagen, fx til arbejde, uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter
• hjælp til de funktioner, borgeren ikke selv kan udføre, hvor og hvornår hjælpen er bevilget

I en BPA-ordning er det normalt borgeren, der som arbejdsleder planlægger arbejdet sammen med hjælperne og står for oplæring og daglig instruktion, ifølge borger.dk. Hjælperen arbejder altså tæt sammen med borgeren om, hvordan opgaverne udføres.

Vagter og arbejdstid

Hjælpen udmåles af kommunen og skal ifølge borger.dk tage hensyn til behov i døgnet og ugen. Derfor kan hjælperordninger omfatte både dag-, aften-, nat- og weekendarbejde, og vagternes længde varierer. Vagtplanen laves af arbejdslederen og hjælperne i fællesskab.

Det er en forudsætning for dispensation fra hviletidsbestemmelserne, at der betales løn efter overenskomst. Uden dispensation kan lange vagter som 16 eller 24 timer ikke bruges.

Ansættelse og vilkår

• Ansættelse: Hjælperen ansættes af den, der har arbejdsgiveransvaret. Borgeren eller arbejdslederen udvælger hjælperne, herunder ved ansættelsessamtaler.
• Arbejdsgiverens opgaver: Ifølge borger.dk omfatter de ansættelsesbeviser, lønudbetaling, indberetning af skat, forsikringer, ferie- og barselsfond, ATP og arbejdsmiljø.
• Løn: Der nævnes ingen beløb eller timesatser her. Lønnen afhænger af ansættelsesaftalen, en eventuel overenskomst og erfaring.
• Sygdom: Borger.dk nævner, at udgifter til hjælperes sygdom er blandt dem, der i en BPA-ordning betales efter regning.

Skal man have en bestemt uddannelse?

Ordningens beskrivelse på borger.dk nævner ikke et fast uddannelseskrav til hjælpere. I stedet skal bevillingen gøre det muligt at ansætte og fastholde hjælpere med passende faglige kvalifikationer ud fra borgerens behov, og det er arbejdsgiveren og arbejdslederen, der vælger. Hjælperes baggrund kan derfor variere.

Relaterede veje er kurser og efteruddannelse samt SOSU-uddannelsen. De er ikke en betingelse, men beslægtede veje, fordi arbejdet i en hjælperordning og SOSU-arbejdet delvist overlapper. Se også uddannelse og kurser til assistentjobbet for den anden type assistentarbejde.

SOSU-hjælper-uddannelse som voksen

Der findes to SOSU-uddannelser, SOSU-hjælper og SOSU-assistent, og en SOSU-hjælper kan senere videreuddanne sig til assistent. SOSU-hjælpere arbejder typisk på plejehjem, i hjemmepleje, på dag- og ældrecentre og i private hjem, og opgaverne omfatter bl.a. personlig pleje og praktiske opgaver. En hjælperordning er en anden type arbejdsplads, men dele af arbejdet kan ligne hinanden.

Hvor lang tid tager det?

SOSU-hjælperuddannelsen varer cirka 1 år og 2 måneder med omkring 6 måneders skole og 8 måneders praktik. SOSU-assistentuddannelsen er længere og består af grundforløb og hovedforløb med ansættelse hos en region eller en kommune. Længden kan ændre sig, så uddannelsesstedet oplyser det aktuelle forløb.

Erhvervsuddannelse for voksne

Uvm.dk beskriver erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en uddannelsesform for dem, der er 25 år eller derover ved start. Skolen planlægger forløbet ud fra en realkompetencevurdering af tidligere uddannelse og erfaring, og skoledelen er for nogle forløb kortere end på den almindelige erhvervsuddannelse. Om en voksen kan tage SOSU-uddannelsen på denne måde, oplyser uddannelsesstedet.

Voksenelevløn

Uvm.dk beskriver, at en arbejdsgiver, der betaler voksenelevløn, kan få lønrefusion efter en særlig sats for voksne. Betingelserne handler blandt andet om alder over 25 år og relevant erhvervserfaring inden for de seneste år. Der nævnes ingen beløb her. Den gældende ordning og de konkrete betingelser oplyser uddannelsesstedet og arbejdsgiveren.

Beslægtede sider

• Personlig assistent: overblik over både ordningerne og assistentjobbene
• BPA – borgerstyret personlig assistance: rollerne som arbejdsleder og arbejdsgiver og kommunens udmåling
• Personlig assistance i job og uddannelse: en støtteordning på arbejdspladsen, ikke en hjælperordning i hjemmet
• Executive assistant, PA og direktionssekretær: en anden type assistentjob